Krøyer Hus er en ny, spektakulær ejendom på grænsen mellem bylivet på det gamle Vesterbro og bylivet i det nye bykvarter. Bygningen reflekterer både boligkarréerne på Vesterfælledvej og de historiske rækkehuse i Humleby, som er nabo mod vest.
Krøyer Hus er et blandet byggeri, hvilket betyder, at 14 rækkehuse, 91 lejligheder, daginstitution og samlet set 1.000 m2 erhverv og detail ligger side om side i en smuk ny bygning. Det betyder liv og glade dage udenfor døren, nem adgang og ikke mindst god eksponering for lejemålet, der har en central og synlig placering med store vinduespartier ud til menneskemylderet på Ny Carlsberg Vej. Her er tale om:
Den detaljerige bygning ligger i Carlsberg Byens nordøstlige hjørne - lige rundt om hjørnet fra de historiske rækkehuse i Humleby – og er tegnet af arkitektfirmaet Entasis, der også står bag den internationalt anerkendte masterplan for hele Carlsberg Byen.
I nærheden ligger et af Carlsberg Byens centrale mødesteder, Købkes Plads, med caféer, indkøbsmuligheder, amfiteater og masser af byliv. Her er desuden kun to minutters gang til J.C. Jacobsens Have, der er en grøn oase i midten af byen.