Industri og hotel smelter smukt sammen på carlsberg byens 4-stjernede boutiquehotel
Originale siloer og murværk fra bryggertiden
Når du træder indenfor på hotellet fra Pasteursvej, ledes du hen til den originale hovedtrappe, som er bevaret, og går hele vejen op gennem bygningen til Tramonto - igennem de store oprindelige maltsiloer - og binder alle etagerne sammen.
Fra hovedtrappen træder du ind i det intime lobby/bar/receptions-område, hvor de mindre maltsiloer er bevaret. Sammen med de fritlagte vægge og gamle stålkonstruktioner giver det tydelige associationer til bygningens og områdets industrifortid. Du kan også komme ind i selve Dipylonporten, der hæver sig over Ny Carlsberg Vej. Her er indrettet en skøn lounge med højt til loftet, og også her står overflader og murværk synligt for gæsterne.
Vi er meget bevidste om, at vi bliver en del af et stykke dansk industrihistorie, når vi rykker ind i Carlsberg Byen.Karim Nielsen, adm. direktør for Brøchner Hotels, der står bag Hotel Ottilia
Et moderne hotel med sjæl og omtanke
”Vi er meget bevidste om, at vi bliver en del af et stykke dansk industrihistorie, når vi rykker ind i Carlsberg Byen, og det har vi tænkt os at bruge aktivt. Derfor er bygningernes historie i høj grad trukket ind i udformningen af hotellet, så kornsiloer, maltlagre og maskiner indgår i indretningen og bliver en del af fortællingen om hotellet”, udtaler Karim Nielsen, adm. direktør for Brøchner Hotels.
Overnat midt i det historiske centrum - få 20 % rabat som naboHotellet vil tiltrække en masse besøgende til glæde for hele kvarteret. Vil du have en oplevelse udover det sædvanlige? Som nabo tilbydes du 20 % rabat på en overnatning på Hotel Ottilia, 10 % på drinks i baren og en lækker, økologisk morgenmad for kun 135 kr. - og man behøver ikke være overnattende på hotellet for at lægge vejen forbi. Alle er velkomne. Læs mere om tilbuddet her.