Ottilia Jacobsens Plads
Ottilia Jacobsens Plads ligger dér, hvor det hele startede, hvor kilden i sin tid udsprang fra Valby Bakke, og hvor bryggeren derfor placerede sit bryggeri. Nu kommer et indbydende og rekreativt byrum, opkaldt efter Carl Jacobsens kone, med vandet i centrum og plads til ophold og leg.
Pladsens omdrejningspunkt bliver vandtæppet med rindende vand, som imiterer den oprindelige kilde, og giver en rolig og brusende lyd. Herfra løber en kanal gennem pladsen og Paulas Passage, der understreger vandets dynamik og pladsens terræn.
Pladsen bliver et fantastisk byrum med gennemgang fra Paulas Passage til Bryggernes Plads, lige mellem Theodora Hus, fredede Carls Villa og Caroline Hus, og får både café og restauranter med udeservering. Ottilia Jacobsens Plads forventes færdig i 2021.