Thorvald Bindesbølls Plads
Med den bevaringsværdige bygning, Halmlageret, midt på Thorvald Bindesbølls Plads, bliver den gamle bygning et naturligt omdrejningspunkt for pladsen. Den store historiske bygning blev i bryggeritiden anvendt som tapperi og er en de historiske bygninger i Carlsberg Byen, som er udpeget til kulturelle formål.
Pladsen, der ligger i Carlsberg Byens nordlige hjørne, grænsende til Frederiksberg og mellem Scherfig Hus og Rahbek Hus II, er med bl.a. en forsænket boldbane omkranset af publikumstribuner, plantebed, græs og træer, en plads med mulighed for masser af leg, sjov og aktivitet.
For at gøre trafik og bilos minimal i Carlsberg Byen vil, udover en underjordisk p-kælder, byen blive en cykelby, hvor pladsen og gaderne er udformet på cyklisternes vilkår. På Thorvald Bindesbølls Plads er der eksempelvis opsat farverige chikaner på vejen for at få bilerne ned i fart.
Constantin Hansens Gade, der forbinder Thorvald Bindesbølls Plads og Købkes Plads, er desuden et hyggeligt og sjovt aktivitetsstrøg, som et landskab af forsænkede terrasser med sjove aktiviteter i hvert kar.
Vi glæder os over at byde, ikke bare de mange beboer omkring Thorvald Bindebølls Plads, men alle københavnere, velkommen til et af Carlsberg Byens mest livlige pladser.