Elefantporten i Carlsberg Byen

Elefantporten

På toppen af Ny Carlsberg Vej troner den mest kendte bygning på Carlsberg-grunden: Elefantporten. Bliv meget klogere på den ikoniske port og få historien bag her.

bykvarterets vartegn

Elefantporten fra 1901 er blandt de fredede bygninger i Carlsberg Byen, og navnet kommer af de fire enorme elefanter i granit, der bærer tårnet over dem. Tårnet blev oprindeligt bygget som et vandtårn og blev senere hen anvendt til kornsilo. Bygningen var tænkt som adgangsport til Ny Carlsbergs bryggeri fra Valby-siden - den oprindelige hovedport lå imellem Dipylonporten og Elefantporten.

Det er arkitekten Vilhelm Dahlerup, der står bag Elefantporten, og det er også manden, der har tegnet flere smukke, fredede bygninger i Carlsberg Byen, bl.a. Ny Carlsberg Bryggeri, Maltmagasinet og Den Snoede Skorsten.

Lad os arbejde for fædrelandet
Carl Jacobsen opførte Elefantporten efter at han på en af sine mange rejser blev inspireret af den obeliskbærende elefantstatue på Piazza Minerva i Rom. Valget af elefanter refererer til Carl Jacobsens motto: Laboremus pro patria: ”Lad os arbejde for fædrelandet”. Elefanten symboliserer desuden trofasthed og styrke. 

På de fire elefanters dækkener ses Ny Carlsbergs varemærke og initialer på Ottilia og Carl Jacobsens fire overlevende børn: Theodora, Vagn, Helge og Paula, som de fire elefanter hver især symboliserer. 
Det har været spændende at skabe en bygning, som forhåbentligt kan klare at stå så tæt på noget så ikonisk - uden at flytte fokus fra elefanterne og uden at virke tarvelig i sammenligning.
Anders Lyhne, arkitekt fra Årstiderne Arkitekter, har tegnet Laura Hus ved siden af Elefantporten
elefantporten i carlsberg byen
Elefantporten i Carlsberg Byen
bag elefanterne i carlsberg byen

Hvordan bygger man nyt så tæt på et historisk vartegn?

Når man siger Carlsberg Byen, siger rigtig mange ”Elefanterne”. At skulle tegne og forme en bygning blot 10 meter fra den ikoniske port fra 1901 er derfor en opgave, der har krævet sin kreativitet. Arkitekt Anders Lyhne fortæller om processen, da han var med til at tegne Laura Hus, der ligger få meter fra Elefantporten. Hør arkitektens ord

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her